Når én af vore kære går bort, fyldes vi med sorg. Det gør ondt at
miste én, man havde kær, uanset om det er en ung eller en
gammel, man mister. Og minder vælder op i én, minder om
stunder og oplevelser, man havde sammen.
Ved en begravelse siges der da som et væsentligt element farvel,
og der gives anledning til at mindes afdøde.
Desuden læses der tekster fra Bibelen, der synges salmer, og
trosbekendelsen lyder. Alt sammen sker det for at minde os om
Guds kærlighed og trofasthed mod os, og om hans sejr over døden
ved hans søns, Jesu Kristi opstandelse fra de døde påskemorgen.
Derfor rækkes der også ved en begravelse håbet om det liv, der
følger. Det liv, ingen af os kender til og kan forstå er en virkelighed:
livet hos Gud. Men ikke desto mindre lyder et sådant
glædeligt og håbefuldt og trøsterigt budskab ved en
begravelse, for Gud har selv lovet, at enhver, som tror
på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv
(Johannesevangeliet 3,16).
BEGRAVELSESRITUAL
Forud for begravelsen ringer kirkens klokker et kvarters tid for
at mindes afdøde. Der anvendes salmer, og salmebøger
forefindes i kirken.
PRÆLUDIUM
SALME
HILSEN
Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader,
og Herren Jesus Kristus.
BØN
Præsten siger: Lad os alle bede!
Derefter læses følgende bøn (eller en anden):
Almægtige, evige Gud, himmelske Fader, vi takker dig,
fordi du har elsket verden således, at du har givet din Søn, den
Enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes,
men have evigt liv.
Vi beder dig, at du vil trøste og styrke os i al sorg og bevare os
i en levende tro på din enbårne Søn, så at vi engang med alle
dine frelste må komme hjem til dig og prise og love dig i
evighed ved din elskede Søn, vor Herre Jesus Kristus. Amen.
LÆSNING(ER)
Præsten læser én eller flere læsninger fra Bibelen.
TROSBEKENDELSEN (alle bedes rejse sig)
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans
væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens
skaber,
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som
er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under
Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til
dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til
himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre
hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige almindelige kirke, de
helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og
det evige liv. Amen.
JORDPÅKASTELSE
Jordpåkastelsen finder sted på kirkegården efter at kisten er
nedsænket i graven.
Præsten indleder med en lovprisning fra 1 Peters brev 1,3:
Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store
barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu
Kristi opstandelse fra de døde.
Præsten kaster jord på kisten tre gange med ordene:
N.N.: Af jord er du kommet.
Til jord skal du blive.
Af jorden skal du igen opstå.
Lad os bede! (Alle er velkomne til at bede med på Fader vor):
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i
himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også
vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri
os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.
Derefter lyser præsten velsignelsen:
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!
Der synges eventuelt en salme.
Derefter går præsten væk fra graven, og pårørende er
velkomne til at gå hen til graven til et sidste farvel. Samtidig
ringer kirkens klokker, igen for at mindes afdøde.
|