Bisættelse i Frederikssund Kirke

Forud for bisættelsen ringer kirkens klokker et kvarters tid
for
at mindes afdøde.
Der anvendes salmer, og salmebøger
forefindes i kirken.

PRÆLUDIUM

SALME

HILSEN

Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

BØN

Præsten siger: Lad os alle bede!

Derefter læses følgende bøn (eller en anden):

Almægtige, evige Gud, himmelske Fader, vi takker dig, fordi du har elsket verden således, at du har givet din Søn, den Enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Vi beder dig, at du vil trøste og styrke os i al sorg og bevare os i en levende tro på din enbårne Søn, så at vi engang med alle dine frelste må komme hjem til dig og prise og love dig i evighed ved din elskede Søn, vor Herre Jesus Kristus. Amen.

LÆSNING(ER)

Præsten læser én eller flere læsninger fra Bibelen.

TROSBEKENDELSEN (alle bedes rejse sig)

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber,

Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden, den hellige almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen.

SALME (kan udelades)

PRÆDIKEN

SALME

JORDPÅKASTELSE (alle bedes rejse sig)

Præsten indleder med en lovprisning fra 1 Peters brev 1,3: Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barm-hjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.

Præsten kaster jord på kisten tre gange med ordene:

N.N.: Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå.

Fader vor, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Derefter lyser præsten velsignelsen:

Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!

SALME

EVENTUEL TALE/MEDDELELSE

Eventuel tale fra pårørende, eller meddelelse ved pårørende

eller præst.

POSTLUDIUM

Under postludiet bæres kisten enten ud af kirken, mens de pårørende følger efter, eller kisten bliver stående og alle går ud af kirken, eventuelt efter et sidste farvel ved kisten.

Når alle er kommet udenfor ringer kirkens klokker, igen for at mindes afdøde.
 

Aktiviteter i Frederikssund Kirke og i Præstegården, Kirkegade 7

Torsdag den 20. juni kl. 10.00: Babysalmesang i Præstegården. Gratis adgang - ingen tilmelding. For babyer 0-12 måneder.

Torsdag den 20. juni kl. 18.30:
Spisning, gudstjeneste og bål i Præstegården og i haven. Meget stemningsfuldt! Tilmelding senest 18. juni til kirkekontoret. Pris: kr. 30,- for voksne.

Fredag den 21. juni kl. 14.00: Kirkens Fredagsklub. Erik Hansen, Roskilde fortæller om "På flugt for livet - Bedsteforældre for asyl".

Søndag den 23. juni kl. 10.00: Højmesse. 4. søndag efter Trinitatis ved sognepræst Lotte Høst Hansen.

Søndag den 30. juni kl. 10.00: Højmesse. 5. søndag efter Trinitatis ved sognepræst Thomas Munk Rønberg.

Søndag den 7. juli kl. 10.00: Højmesse. 6. søndag efter Trinitatis ved sognepræst Lotte Høst Hansen.

Søndag den 14. juli kl. 10.00: Højmesse. 7. søndag efter Trinitatis ved sognepræst Lotte Høst Hansen.

Søndag den 21. juli kl. 10.00: Højmesse. 8. søndag efter Trinitatis ved sognepræst Lotte Høst Hansen.

Søndag den 28. juli kl. 10.00: Højmesse. 9. søndag efter Trinitatis ved sognepræst Lotte Høst Hansen.

Søndag den 4. aug. kl. 10.00: Højmesse. 10. søndag efter Trinitatis ved sognepræst Thomas Munk Rønberg.

Søndag den 11. aug. kl. 10.00: Højmesse. 11. søndag efter Trinitatis ved sognepræst Thomas Munk Rønberg.

Torsdag den 15. aug. kl. 10.00: Babysalmesang for forældre med babyer 0-12 mdr. Ingen tilmelding - gratis adgang.

Fredag den 16. aug. kl. 14.00: Kirkens Fredagsklub. Mette Møller fortæller om at male og om sine malerier. Mette Møller fortæller også om kirkens nye maleklub - hver anden tirsdag!
.

Tilbage til forsiden!

Frederikssund Kirke | kirkegade 7 | 3600 Frederikssund | Tlf.: 47313025