Du er her: 

Nytårskoncert

Præstegården i Kirkegade Torsdag d. 10. januar 2019 kl 19. med De tre kongelige Tenorer og sopran Dorte Elsebeth Larsen

De tre tenorer fra Det Kgl. Teater og en pianist har fundet sammen med både stil og smil, trods forskelle i udseende og stemmeklang, men netop disse forskelle fremhæver deres underholdning og giver den et særpræg som tiltaler. De synger operaarier, som selv operahadere kender og holder af, og endnu mere befriende er det, når humoren trænger sig på gennem opførelsen af sprudlende Broadway musicals af Gershwin, Rogers, Lloyd Webber m. fl., eller nogle af vore egne danske evergreens.

Genkendelsens glæde er en af de største, og den bliver ikke mindre, når melodierne får en ny klang ved at blive iklædt disse tre dygtige sangere.

De tre Tenorer er Sune Hjerrild, Peter Steen Andersen og John Venning, der i denne anledning får selskab af sopranen Dorthe Elsebeth Larsen.

 

Billetter á 150 kr., kan købes i forsalg på Kirkekontoret, Kirkegade 7, i kontorets åbningstid.

Del dette: