Du er her: 

Kirken åbner igen

Vi er glad for at byde velkommen i kirken igen, men ikke som vi kender det. Læs venligst nedenstående

Kirkerne har fået lov at åbne op igen og derfor vil vi gerne byde velkommen til gudstjenester i Frederikssund Kirke.

Det fejrer vi Kristi Himmelfartsdag d. 21. maj kl. 10 ved Lotte Nysted.

Det bliver ikke som det plejer, desværre, men vi kan mødes. I Frederikssund Kirke er der plads til 30 kirkegængere og kommer der flere, bliver det efter først til mølle princippet.

Retningslinjer: Indtil d. 8. juni vil gudstjenesterne være uden salmesang. Vores kirkesanger Michael von Bülow vil synge et par salmer og organist Line Koppelhus vil spille noget musik. Der vil heller ikke være altergang og gudstjenesten vil vare ca. 30-40 min. Der vil være håndsprit til rådighed og der skal vises hensyn og holdes afstand.

Kirken bliver først åbnet 30 min. før gudstjenesten. Bemærk at der skal holdes afstand både når man ankommer til kirke og når man forlader kirken. Forsamlingsforbuddet over 10 personer er stadig gældende uden for kirken. Der vil ikke være kirkekaffe.

 

Søndag d. 24. maj kl. 10 er det Thomas Rønberg der er præst.

Søndag d. 1. juni kl. 10, Pinsedag, er det Lotte Nysted der er præst.

Mandag d. 2. juni vil der også være en gudstjeneste, men det er ikke helt på plads endnu.

Husk at vores præster altid er klar til en snak over telefonen. Kontaktoplysninger findes på hjemmesiden.

Se mere om aktiviteterne i kirkebladet eller på vores hjemmeside www.frederikssundkirke.dk – fordi vi tror på det!

 

 

 

Del dette: